“Arbejdstilsynet ruller ny 2020 strategi ud!
16. januar 2012Arbejdstilsynet er ved udgangen af 2011 begyndt at udføre de nye risikobaserede tilsyn, som en del af en ny strategi for arbejdsmiljøet frem mod 2020.
”Det risikobaserede tilsyn koncentrerer sig om de virksomheder og brancher, hvor der er højest risiko for nedslidning og ulykker. Arbejdstilsynet vil ringe til de virksomheder, der får et risikobaseret tilsyn 1-4 måneder før besøget.” Det fortæller Arbejdstilsynet i deres nyhedsbrev nr. 10 – december 2011.
Den ny strategi for arbejdsmiljøet frem til 2020 indeholder også andre fornyelser, bl.a. bliver der der nu indført en bagatelgrænse , så Arbejdstilsynet ikke længere skal give påbud om arbejdsmiljøproblemer som er bagateller.
Arbejdstilsynet vil gå i dialog med virksomhederne om forbedring af arbejdsmiljøet – men uden at erstatte kontrol og påbud. Samtidig vil Arbejdstilsynet give tilbud om vejledning af sundhedsfremme, som det er frivilligt for virksomhederne at tage imod.
Små virksomheder vil få mere hjælp fra Arbejdstilsynet fremover, som vil styrke vejledningen overfor virksomheder med 1-4 ansatte.
Kontakt WorkLife hvis du vil vide mere om det risikobaserede tilsyn – eller hvis du vil bestille en screening af din virksomheds arbejdsmiljø – og dermed være optimalt forberedt til at modtage besøg fra Arbejdstilsynet.”

Brug for krisehjælp?